5 Generationer

5 Generationer

Forord

I 1991 var tre børn forsamlet på en græsplæne sammen med en bedemand. Der blev sunget og sagt nogle få ord om den afdøde, før han blev stedt til hvile. På graven blev lagt en sten med ordene: ”Hvil i fred Jacko”. Jacko var min parakit, som var død samme morgen. Og da jeg er bedemandens datter, så skulle det selvfølgelig gøres ordentligt.
At vokse op i en begravelsesforretning er ikke den mest gennemsnitlige opvækst, jeg kan komme i tanke om. Jeg har dog aldrig følt, at vi er anderledes end andre familier, eller tænkt at det er specielt mystisk, som mine venner af og til synes. Men jeg har jo heller aldrig kendt til andet. Min farfar var også bedemand, ligesom min oldefar og tipoldefar. Og jeg har nok, i langt højere grad end mine venner, været bevidst om, hvad mine forældres arbejde handlede om. For det er ikke noget, der bliver lagt skjul på. Det har altid fyldt meget over aftensmaden, og vi børn har altid fået svar på vores spørgsmål. Vi har altid været en del af vores forældres arbejde, både fordi vi boede i samme hus som forretningen, og fordi vi altid har hjulpet til, hvor vi kunne. Jeg er 5. generation af en familie, som har taget sig af den del af livet, som mange mennesker har svært ved at forholde sig til, og jeg har aldrig oplevet andet end glæde i den sammenhæng. Glæde ved at kunne hjælpe mennesker, der hvor sorgen sætter ind, men livet alligevel skal fortsætte. Det har også altid betydet, at jeg følte, at jeg kom fra ”noget”. At der bag mig var et sammenhold og åbenhed overfor mennesker og det liv, de vælger at leve. At være bedemand er et valg, en måde at leve og arbejde på og ikke noget, man uddanner sig til. Det er fordi, man har lysten til netop at hjælpe andre. Jeg har uddannet mig til fotojournalist, fordi jeg er vokset op der, hvor jeg er. Jeg har lysten til at gøre noget for andre og fortælle de historier, som alle mennesker har. Derfor er jeg også oprigtigt glad for, at min familie har bedt mig lave denne bog i anledning af deres 100 år med mennesker, begravelser og kister.

Mie Schärfe, London 2010